23. november 2024

Kenneth Jørgensen, Skibby, vandt 1. præmien på 25.000 kroner med denne havørred på 74,5 cm. PRfoto.

 Kenneth Jørgensen, Skibby, vandt 1. præmien på 25.000 kroner med denne havørred på 74,5 cm. PRfoto.
Kenneth Jørgensen, Skibby, vandt 1. præmien på 25.000 kroner med denne havørred på 74,5 cm. PRfoto.

112 lystfiskere deltog i weekendens Orø Fjordlandet Open ørredfiskekonkurrence.

Vejret var med fiskerne – selvom vandet stadig er lidt koldt her i marts måned og gør ørredfiskeri en smule sværere.

Søndag eftermiddag kunne Gordon P. Henriksen fra Fishing Zealand dele store checks foran Orø Kro ud til de heldige og dygtige vindere, mens forårsolen varmede skønt.

1. præmien på 25.000 kroner gik til Kenneth Jørgensen, Vejleby ved Skibby for en havørred på 74,5 cm.
2. præmien på 10.000 kroner gik til Lars Jacobsen fra Skibby der fangede en fisk på 68,5 cm.
3. præmien på 5.000 kroner gik til Lars Juel Hansen fra Regstrup for sin fisk på 67 cm.

Dertil var der 2.500 kr. i lodtrækning blandt de tilmeldte en måned før og den heldige vinder var Henrik Weise fra Frederikssund. Der blev også trukket lod om 2.500 kr. blandt alle fremmødte ved indvejningen søndag og her var den heldige vinder Mathieas Rosenmejer Ibsen fra København.

Martin Kielland fra Nivå vandt 2.500 kr. for bedste foto, Peter Andreas Christensen fra København vandt 2.500 kr. for bedste video (kan ses her) og sidst, men ikke mindst, vandt Jesper & Rasmus fra Holbæk et gavekort på 1.250 kr. fra Orø Kro for næstbedste video – som også er en god reklame for Orø (videoen kan ses her).

Arrangørerne, Niels Lagergaard og Gordon P. Henriksen fra Fishing Zealand samt Ole Brinkmann fra Orø Kro, var rigtig godt tilfredse.

– Stemningen var i top, solen skinnede, der blev fanget godt med fisk, og hvad mere kan man ønske sig, siger Ole Brinkmann.

Næste Orø Fjordlandet Open, der holdes sidste weekend i Oktober.

Orø Open Marts 2016