26. april 2024

Arkivfoto: Nador <a href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/">(CC BY-SA 4.0)</a>

Arkivfoto: Nador (CC BY-SA 4.0)
Arkivfoto: Nador (CC BY-SA 4.0)
Optikerkæden Smarteyes tilbyder nu socialt udsatte mennesker, som benytter Kirkens Korshærs varmestuen i Holbæk, at de kan få sig et par helt nye gratis briller.

Og det er en kærkommen gave, siger ledern er Kirkens Korshær i Holbæk, Kjeld Lundorf:

– Holbæk er blevet en stor by og samtidig med at byen er vokset i størrelse er behovet for hjælp fulgt med. Vi har på fire år næsten fordoblet vores daglige antal besøgende, og det kan mærkes. Brillerne fra Smarteyes er en kærkommen gave til varmestuens brugere, og komemr helt sikkert til at sprede glæde. Vi håber, at Smarteyes initiativ vil inspirere andre til også at give deres støtte til det loakel sociale arbejde, siger Kjeld Lundorf.

Siden 1927 har Kirkens Korshær hjulpet socialt udsatte i Holbæk. I dag har den folkekirkelige hjælpeorganisation fem ansatte og mere end 100 engagerede frivillige.

– Behovet for varmestuen er så stort, at vi nu også arbejder på at skaffe de nødvendige midler til at holde åbent om søndagen. Vi håber, at vi kan modtage støtte til det fra både kommunen og private. Og vi håber, at flere vil følge Smarteyes gode eksempel og hjælpe os med at hjælpe, siger Kjeld Lundorf.

Brillerne fra Smarteyes går til mennesker, der ikke selv har råd til en brille elle som mangler overskud til en lang kommunal sagsbehandling. Det kan være helt uoverkommeligt for en hjemløs at skulle rende mellem optiker og kommune for at få et meget lille tilskud.

– Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen. Vi syntes, at alle skal have mulighed for at se godt, og vi er taknemmelige for at Kirkens Korshær giver os en mulighed for at hjælpe udsatte i Holbæk, siger Niels Adolfsen, de rer direktør for Smarteyes i Danmark.

Uddelingen af briller til brugerne af Kirkens Korshærs Varmestue sker onsdag den 16. marts i Smarteyes butik på Ahlgade 47A i Holbæk. Der vil være repræsentanter tilstede i butikken fra Kirkens Korshær hele dagen.

1 thought on “Gratis briller til Holbæks socialt udsatte og hjemløse

  1. Et flot og fedt initiativ. Tak til Smarteyes!
    Jeg er hverken hjemløs eller kender nogen, der er det, men kan levende forestille mig at det er en håndsrækning, der skaber stor glæde 🙂

Comments are closed.