22. november 2024
Foto: Jesper von Staffeldt

Foto: Jesper von Staffeldt

Vi bringer her en lille reportage fra mødet Vind fra Orø for Orø, som blev holdt i Orø Forsamlingshus onsdag aften.

Når der i videoen står 2. del, er det fordi interviewet med Henning Mentz, Orø, so vi har tidligere har bragt, udgør 1. del.

2 thoughts on “Web-TV: Grøn energi-møde i Orø Forsamlingshus

  1. Møde om kæmpevindmøllprojektet på Orø

    Den 24. februar var der inviteret til møde på Forsamlingshuset om opstilling eventuelle nye vindmøller på Orø til erstatning for de 6 gamle, når lejemålet af jorden udløber i 2020.

    Jeg troppede op fordi jeg ud fra invitationen regnede med et debatmøde, hvor der blev givet informationer som grundlag for en debat om vindmøllerne. Jeg er derfor enig med Hanne Duelund og Hans Simonsen, som i deres læserbrev til Holbækonline den 25. februar fremsætter en kritik vedr. formen på det såkaldte ”borgermøde”.

    Jeg havde regnet med at se oversigtskort eller lignende med placeringer, støjlinier og arealangivelser for skyggekast fra vingerne, noget som kunne illustrere SEBR (SE Blue Renewables) projektforslag med de 3 nye store vindmøller. Jeg havde sat næsen op efter nogle fotomontager i stil med forsidebilledet på Orønyt nr. 169, måske ikke så flotte – men noget materiale, som kunne give os borgere på Orø en fornemmelse af, hvad projektforslaget drejede sig om. Holbæk kommune måtte jo have disse informationer for at kunne lave de nye lokalplaner og derfor kunne fremlægge dem på mødet. Jeg mener, at man let kunne have lavet info-materiale på linie med det til f.eks. projektet i Nørrekær Enge ved Limfjorden.

    Men basis: hvem får fordele af de nye vindmøller på Orø? Det får vi alle i form af en mindre forurening af CO2 og Nox, men ulemperne? Det var jo dem vi ikke fik en orientering om! I følge den i Holbækonline viste tidsplan skulle dette projektforslag fremlægges for borgerne på mødet i forsamlingshuset. Altså noget som grundlag for en debat – og ikke bare sniksnak.

    Men der fremkom altså desværre IKKE noget debatgrundlag!

    Mødets deltager fik efter min mening IKKE de for en saglig drøftelse nødvendige oplysninger. Tværtimod – var der nogle indlæg som ikke formindskede usikkerheden om konsekvenserne af møllernes placering på Orø. Men jeg synes ikke, at Hanne Duelund har ikke belæg for at postulere følgende, citat: ”- hvad det er, som vi ALLESAMMEN er oppe imod.” Jeg vil i hvert fald gerne personligt være åben og selv danne mig en mening om vindmølleprojektet på Orø, hvis der gives muligheder for det. Jeg har nemlig altid været stolt af vore 6 gamle vindmøller ude ved Vestre løb.

    Nu har jeg selv haft en varmeproducerende vindmølle i 17 år, og jeg er da ked af, at den løb løbsk under orkanen ”Bodil” og væltede. For jeg savner da de efterhånden mange kWh i form af varmt vand, som den sendte ind i mit hus.

    Hanne Duelund omtaler Ole Brockdorf´s indlæg som værende en beskrivelse af et ”rædselsscenarie” vedr. møllerne i Hagesholm. Det er nu lidt polemisk formuleret, antallet blev sat ned fra 22 til 15, og der skulle i efteråret 2015 foretages målinger af lavfrekvent støj i området 1-500 Hz, med begrundelse i klager siden 2011 fra møllenaboer.

    Jeg vil her gentage mit forslag om, at den nye energi-gruppe påtager sig at arrangere en tur til steder, hvor der er kæmpevindmøller (størrelse 2MW med mastehøjde 80 m og totalhøjde 125 m) svarende til de påtænkte på Orø. En sådan tur bør så følges op med flere møder med bl.a. SEBR, myndigheder og ”for- og imodmennesker”. Desværre har det bare altid været sådan, at det er nemmere og mindre forpligtende at sige ”NEJ” og ikke gøre noget, end at sige ”JA” og så være forpligtiget af det.

    Med hensyn til Hanne Duelunds udtalelser om de ”dovne” arbejdsgrupper fra vort demonstrations-ø projekt, kan jeg bare meddele, at der i boliggruppen har været kontakt med VAB, og der er aftalt nyt møde onsdag den 16. marts – dette år! Så der er altså flere, der gør noget!

    Til slut et lille mundheld, som konstruktøren til min nedlagte Calorius vindmølle, Hans Henrik Ekner, holdt af at bruge: ”Når forandringens vinde blæser – så bygger nogen læhegn – andre vindmøller.”

    Med venlig hilsen og ønske om god vind til arbejdsgruppen! Jens Johan Dahlkild

  2. Det er godt at konstatere, at Jens Johan dog trods alt HAR opfattet, at kommunen har lagt en fælde ud for os ved IKKE at være åbne, ærlige og frem for alt lægge alt frem, som hidtil er sket i sagen.

    For det mangler jo helt tydeligt. ORØ Nyt har ved aktindsigt hos kommunen fået alt det materiale, som kunne/burde være lagt frem. Og det bør ske hurtigst muligt, således at diskussionerne kan blive ført på et oplyst grundlag. Dét er i den sammenhæng ligegyldigt, om man er for eller imod vindmøller.

    Vi er FOR grøn energi, men selvfølgelig skal vindmøller af disse dimensioner anbringes på havet. Og som Henning Mentz vist nok udtrykte det i videoklippet efter mødet, så kan Holbæk kommune jo ligeså let som at klø sig i nakken leve op til de forpligtelser, som kommunen har på CO2 siden op til 2050 ved at købe sig til andele i vindmølleparker på havet.

    For der er da forhåbentlig ingen her på øen, der er så naive, at de tror, at el produceret på vindmøller placeret på Orø, vil blive ledt gennem ledningerne i gårde, huse og sommerhuse på Orø ??? Nej selvfølgelig ikke, den producerede el vil blive ledt ud på det store el-net – fuldstændig ligesom nu.

    Vi er sikre på, at Ole Brockdorff selv kan huske, hvorledes han advarede Orø-borgerne mod at gå ind for vindmøller på Orø med henvisning til Hagesholm !!!

    Og en ting er, at Jens Johan ikke kan huske/eller har oplevet Ole’s bemærkninger anderledes end vi har.
    Men at Jens Johan skriver, at vi har omtalt arbejdsgrupperne som ”dovne” må jo bero på, at han ikke kan læse !! ??
    Vi pegede ganske enkelt bare på det triste faktum, at de to tovholdere for energi- og bosætnings-gruppen, meget ihærdig på mødet fortalte om, hvorledes man kunne orientere sig på Ø-kontorets hjemmeside – hvilket faktuelt ikke er korrekt. Men det er da rigtig ærgerligt, at der er ajourført meget lidt eller intet for de forskellige grupper. Men det er jo bare en praktisk ting at få på plads ! Og der har vi jo vor ø-konsulent, som bestyrer kontorets hjemmeside, så det må være rigtig, rigtig nemt !

    Med venlig hilsen – og god INTELLIGENT vind –
    Hans og Hanne

Comments are closed.