Kort før klokken et i nat gik en 27-årig mand amok i en ambulance ved Kalundborgvej 220 i Holbæk.
Manden var blevet hentet af ambulancen fra en sommerhusadresse i Rørvig.
Han virkede mentalt ustabil på ambulancepersonalet., og ved Kalundborgvej i Holbæk stak han af fra ambulancen og ind i en plantage.
Politiet har natten igennem søgt efter manden med hunde uden held, og her til morgen blev der indsat en helikopter i eftersøgningen.
Men ved 10-tiden onsdag formiddag kunne politiet så oplyse, at den 27-årig er fundet i god behold på adresse i Rørvig og man derfor har indstillet eftersøgningen.