10. maj 2024

En 21-årig mand fra Holbæk er blevet sigtet for røveri mod Føtex på Bredgade i Kalundborg.

Den 21-årig kom søndag formiddag klokken 09.15 ind i forretningen i selskab med tre andre. Her stjal den 21-årige nogle varer fra kiosken, men han blev opdaget og forsøgt tilbageholdt af en kvindelig ansat.
Det var han tilsyneladende ikke tilfreds med, for han truede den ansatte og slap dernæst fri et kort øjeblik, men blev så kort efter pågrebet af flere andre ansatte.

Midt- og Vestssjællands Politi oplyser, at den 21-årige er sigtet for røveri, idet han forsøgte at true sig til de koster, som han havde stjålet i forretningen.

Han blev løsladt efter afhøring, og sagen vil senere blive behandlet i retten.