30. april 2024

Det var muligvis et forsøg på tricktyveri, da et udenlandsk par i går forsøgte at veksle penge i et cafeteria. Det er i hvertfald politiets opfattelse.

Mandag eftermiddag fik Midt- og Vestsjællands Politi en henvendelse fra personalet i et cafeteria på Holæbkvej i St. Merløse om, at et udenlandsk par var kommet ind i cafeteriaet for at købe sodavand. Parret ville betale med en 1000 kr.-seddel, men personalet afslog herefter at handle med parret. De gik herefter fra stedet i retning mod byen.

De to personer blev beskrevet som: A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 165-170 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: talte gebrokkent dansk og en del tegnsprog, Iført: rød tophue;

B: Kvinde, Mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 165-170 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Iført: tophue, jakke trukket helt op omkring ansigt/ørene.

Politiet fandt ikke parret og opfatter sagen som et muligt forsøg på et tricktyveri, hvor man efter betaling med en stor pengeseddel fortryder et varekøb og skaber forvirring i forbindelse med tilbagelevering af byttepengebeløbet.