17. maj 2024

Mandag kort efter middag modtog Midt- og Vestsjællands Politi en henvendelse om, at der var løse heste tæt ved Jernbanen ved Bagmarken i St. Merløse.

Politiet underrettet jernbaneselskabet om forholdet, og en patrulje forsøgte i ca. 1½ time at holde tre heste væk fra jernbanen og få dem tilbage til folden på en adresse på Egholmvej i St. Merløse. Her fik ejeren – der med med naboers hjælp var blevet underrettet om hestenes udflugt – hestene forsvarligt lukket inde på folden.

Ingen af hestene kom til skade, og ingen blev sigtet for noget i sagen.