12. juni 2024

Holbæk B&Is formand, Kenny Jensby, er en tilfreds mand med udsigten til, at et jule-arrangement i Stadionhallen vil give et overskud på 250.000 kroner til fodboldklubben.

Bag arrangementet, står en af klubbens sponsorer, restaurant SuRi. Og allerede nu er der meldt totalt udsolgt. Der er tilmeldt 550 gæster fordelt på 38 virksomheder, skriver Holbæk B&I på sin hjemmeside.

Udover mad vil gæsterne også blive underholdt med masser af musik fra DJ og livebands.

Om overskuddet siger formand Kenny Jensby Holbæk B&Is hjemmeside:

– Det forventede overskud skal bruges til at styrke klubbens økonomi nu og fremover, så det kommer alle i klubben til gode.