20. maj 2024

Lotus Turell fortæller blandt andet om sin barndom og misbrug, når hun holder foredrag på Holbæk Bibliotek. PRfoto.

Lotus Turell fortæller blandt andet om sin barndom og misbrug, når hun holder foredrag på Holbæk Bibliotek. PRfoto.
Lotus Turell fortæller blandt andet om sin barndom og misbrug, når hun holder foredrag på Holbæk Bibliotek. PRfoto.

Foredragsholder, forfatter og coach Lotus Turell fortæller om sin barndom, om om at misbrug foregår i alle miljøer og om hvordan hun er kommet videre og nu bruger sin baggrund til at hjælpe andre.

Det sker på Holbæk Bibliotek onsdag d. 30. september.

Som barn oplevede Lotus sin far, den kendte digter og forfatter Dan Turells alkoholmisbrug helt tæt på. I årevis talte hun ikke med nogen om de mørke sider af sin barndom, men i dag har hun taget bladet for munden for at sætte fokus på det faktum, at socialt udsatte familier findes i alle miljøer.

Efter en barndom med kærlighed, kaos og kreativitet, højt til loftet, masser af fine ting men også alkohol, misbrug, hemmeligheder og omsorgssvigt, lever Lotus Turell nu med en indædt vilje til at bryde sin families dårlige mønstre og et liv der blandt andet er viet til at hjælpe børn og unge der er i en vanskelig situation.

– Et barn har brug for at få at vide, at det der sker derhjemme, ikke har noget med barnet at gøre. Men det er også vigtigt, at forældrene får hjælp, siger Lotus Turéll.

Info:
Lotus Turell
Dato: Onsdag d. 30. september, kl. 19.00
Sted: Holbæk Bibliotek, Ahlgade 9-11, 4300 Holbæk
Billetter à 50 kr. på Holbæk Bibliotek eller via Bibliotekets hjemmeside.