23. november 2024

Foto: Politi.dk

Foto: Politi.dk
Foto: Politi.dk
En 30-årig mand fra Svinninge blev mandag aften anholdt og sigtet for spirituskørsel i Høje-Taastrup.

Det var Københavns Vestegns Politi, der mandag aften kort før klokken 22 fik en anmeldelse om, at der muligvis var en spirituspåvirket bilist på Øksen, et boligkvarter i Høje-Taastrup.

Politiet kørte til stedet og standsede en bil, med en 30-årig mand fra Svinninge bag rattet.

Betjentene skønnede at han var alkoholpåvirket, så han blev anholdt og kørt til politigården for at få taget en blodprøve.

Den 30-årige Svinninge-borger nægtede forholdet og ønskede ikke at udtale sig. Efter afhøringen blev han løsladt.