25. april 2024

Der er fart over løjerne i Holbæk teaters forestilling : Skramlet, som opføres i Museumsgården. Foto: Jesper von Staffeldt.

Der er fart over løjerne i Holbæk teaters forestilling : Skramlet, som opføres i Museumsgården. Foto: Jesper von Staffeldt.
Der er fart over løjerne i Holbæk teaters forestilling : Skramlet, som opføres i Museumsgården. Foto: Jesper von Staffeldt.
I går havde Holbæk teater premiere på forestillingen “Skramlet”. At foretage noget der ligner en seriøs anmeldelse af denne forestilling ville være galimatias. Men læs blot med alligevel.

Navnet Skramlet får en til at tænke på Shakespeares “Hamlet” som er skrevet omkring begyndelsen af 1600 tallet, men Skramlet er “Made in Holbæk” i det 21. århundrede. Og for at forvirre begreberne endnu mere, hvis det ellers kan lade sig gøre med denne forestilling, så er Skramlet et skønt mix af Hamlet og operetten “Sommer i Tyrol”, der er skuespil i skuespil, og de fire skuespillere skifter ustandselig roller og forklædning i hæsblæsende tempo. Kort sagt forvirringen er total, ingen ved åbenbart rigtig hvad der foregår.

Da Deres udsendte så der var hele 6 byrådsmedlemmer blandt publikum, fristede det mig til at stille følgende ledende spørgsmål til en af disse – jeg har lovet vedkommende anonymitet – Hvad der den største cirkusforestilling? – Det derr foregår i Byrådet, eller det der nu foregår på scenen? Og svaret var: – Det er meget svært at svare på, men der er ingen tvivl om det her er sjovere!

Man skal holde tungen lige i munden for at følge med, og det skader ikke man kender Shakespeares Hamlet, men man kan også bare nyde forestillingen som den er, uden de store forudsætninger.

Her er et par highlights fra forestillingen: Hvilken fagforening skal man være medlem af som prins?, Han førte mig hen til sit blodskamsleje, Lidt kongelig har man dog lov at være, og efter næsten alle skuespillere var døde i en hylende morsom dødscene, udbryder trup-lederen til publikum: Er der nogle af Jer, som har lyst til at være skuespillere, for jeg mangler et par stykker?

Forestillingen kan ses frem til 30. august i Museumsgården og kan varmt anbefales, hvis du har humoristisk sans.

Se et lille klip fra forestillingen nedenunder – gerne i HD-kvalitet