18. maj 2024

Kort efter klokken 13 lørdag eftermiddag blev politi og brandvæsen sendt til en brand i et kolonihavehus på Pippin Sturmersvej i Regstrup.

Det viste sig, at der var udbrudt brand i en trævæg tæt på el-tavlen.

Branden bredte sig herfra videre til ind under gulvet, så brandvæsnet måtte skære gulvet op for at slukke branden.

Ingen kom til skade ved branden, som politiet undersøger nærmere i et forsøg på at finde årsagen til dens opståen.