5. maj 2024

Fredag morgen blev en 54-årig mand fra Tølløse anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Manden blev standset af politiet i en personbil på Holtevej i Store Merløse ved 8.15-tiden.

Udover sigtelsen for spirituskørsel, så blev den 54-årige også sigtet for to andre overtrædelser af færdselsloven, idet han ikke havde nogen førerret og glemte at benytte sikkerhedsselen under kørslen.

Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.