10. maj 2024

Tordag eftermiddag kort før klokken 16 var en af politiets patruljevogne involveret i et færdselsuheld på Ringstedvej i Holbæk.

Patruljevognen kom kørende med udrykning mod syd ad Ringstedvej og overhalede en bil, som i det samme svingede til venstre foran patruljevognen, der derfor kørte ind i bilen.

Der skete ingen personskade, men patruljevognen kunne ikke køre videre. Den svingende bil fik skader bag på bilen, men føreren slap uskadt.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var årsagen til udrykningskørslen en anmeldelse om en muligt beruset ældre mand, der skulle køre på Ringstedvej mod syd på en trehjulet scooter. Den pgl. kørte angiveligt midt på vejen.

På grund af færdselsuheldet fik politiet ikke fat i manden.