6. maj 2024

Østre Skole Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.

Byrådet har vedtaget at at lukke Sofielundsskolen afdeling Østre - bedre kendt som Østre Skole.  Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.
Byrådet har vedtaget at at lukke Sofielundsskolen afdeling Østre – bedre kendt som Østre Skole. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.
Holbæk Byråd vedtog på sit møde onsdag, at nedlægge to skoleafdelinger i henholdsvis Holbæk og Hagested.

Det sker ved at sammenlægge Sofielundskolen afdeling østre – det tidligere Østre Skole med afdeling Bjergmarken, og ved at sammenlægge Skolen ved Tuse Næs afdeling Hagested – det tidligere Hagested Skole med afdeling Tuse.

Det sker allerede fra det kommende skoleår og det betyder at medarbejdere og elever fra afdeling Hagested flytter til afdeling Tuse til august. Ligesom elever og medarbejdere fra afdeling Østre rykker over til afdeling Bjergmarken, når det nye skoleår begynder.

Placering af 8. og 9. klasse
Alle elever og medarbejdere på Sofielundskolen vil ikke fysisk kunne rummes i afdeling Bjergmarkens lokaler. Skolebestyrelse har sammen med administration derfor forslået, at 8. og 9. klasse kan placeres på Seminariet.

Udvalget for Børn vil på et møde den 24. marts tage stilling, hvor skolens 8. og 9. klasse kan placeres i det nye skoleår.

På samme møde forventes det også, at udvalget vedtager, at lukke Katrinedalskolens afdeling i Kundby. I den sag, står en gruppe lokale borgere klar til at starte friskole i Kundby med skolestart 1. august 2015.