14. maj 2024

Onsdag den 28. januar fortæller professor Peter C. Kjærgaard om menneskehedens store familie under titlen “Familien” på Holbæk Bibliotek.

Alle os moderne mennesker er efterkommere af få tusinde fjerne slægtninge, der en gang forlod Afrika og erobrede verden. Indimellem stødte de ind i neandertaler og andre nu uddøde menneskearter og overtog et par nyttige gener.

Vi er en stor familie, og på trods af kultur, geografi, sprog og udseende er vi endda i meget nær familie. I dag kan vi følge DNA-spor for hele verdens befolkning til­bage til en enkelt kvinde, højst sandsynligt fra Østafrika, der levede for 100-200.000 år siden. Og i den forstand er vi alle be­boere i en kæmpestor global landsby. Nogle er i tættere familie end andre, men vi er alle i samme familie. Og vi kommer det samme sted fra.

Menneskets udviklingshistorie er ikke kun et træ med få grene. En vidtforgrenet busk giver et bedre billede. Vores egen arts opståen og overlevelse er en historie om held og om at være på det rette sted til det rette tidspunkt. Det handlede om at have de rette egen­skaber for at udfylde en økologisk niche, der åbnede sig og gjorde vores forfædre særligt egnede til at klare lige nøjagtig den situation og de vilkår, som andre menneskearter havde svært ved.

Foredraget starter klokken 19.00 og billetter á 20 kroner kan kan købes på biblioteket eller via bibliotekets hjemmeside. Tænkepausebogen ”Familien” af Peter C. Kjærgaard udleveres ved køb af billet eller ved indgangen.

Onsdag den 28. januar kl. 19.00 på Holbæk Bibliotek