17. maj 2024

Reiners Big Band havde stor succes ved Silver Bells Festival i Letland. PRfoto.

Reiners Big Band havde stor succes ved Silver Bells Festival i Letland. PRfoto.
Reiners Big Band havde stor succes ved Silver Bells Festival i Letland. PRfoto.
Reiners Big Band var i den forgangne weekend med på den internationale Silver Bells kor-festival i Letland. Forinden havde arrangøren lagt op til, at Reiners Big Band var arrangementets topnavn på orkestersiden og det bar hele turen bestemt også præg af. Det fortæller dirigent Finn Reiner efter hjemkomsten.

– Vi blev nærmest modtaget som idoler ved den første koncert i Presli. Her var der bl.a. backstage sat et flot bord frem med diverse flot belagte snitter, kager m.m. og såvel bandet som dirigent blev modtaget med store applaus i den fornemme koncertsal. Stemningen var således i top og bandets repertoire gjorde bare publikum mere og mere medlevende. Der skulle helt naturligt flere ekstra numre til før bandet fik lov til at forlade scenen til stående applaus, fortæller Finn Reiner og fortsætter:

– En fantastisk start og god optakt til aftenens spil til afterparty for de over 2.000 deltagere på Festivalen i Daugavpils. Og havde vi fået en flot modtagelse ved den første koncert, var det nærmest for intet at regne denne aften.

– Allerede da bandet trådte ind på scenen var modtagelsen så stormende, som vi aldrig har prøvet tidligere og denne jubel blev om muligt endnu større da også jeg som dirigent trådte frem. Man skulle faktisk tro at vi var til en koncert med et verdensnavn for aldrig har hverken jeg eller bandet oplevet et så medlevende og ellevildt publikum. Det blev en fantastik aften med klapsalver, kædedans og hvor alle gav sit fulde både på dansegulv og naturligt afsmittende også på scenen. Publikum kunne simpelthen ikke få nok af Reiners Big Band og der skulle mange ekstra numre til blot for at få rimelig tilladelse til at gå fra scenen, fortæller Finn Reiner.

Også afslutningsceremonien blev større end forventet. Efter et meget stramt program med indslag fra festivalens vindende kor, fulgte præmieoverrækkelserne og her var der indlagt numre af Reiners Big Band og til stort bifald fra publikum, sluttedes der af med ABBAs “Happy New Year”.

Men publikum ville have mere og efter taktfaste klapsalver gav arrangøren tilladelse til et ekstra nummer og valget faldt på Glenn Millers verdenshit “In The Mood”. Publikum kvitterede med stående applaus.

Silver Bells Festivalens musikdirektør, Jevgenijs Ustinskovs, har efterfølgende takket orksestret i en e-mail med ordene; “Dear Finn! Thank for Your wonderful orchestra”.

1 thought on “Reiners Big Band oplevede idol modtagelse i Letland

  1. I går onsdag sendte TV-Vestsjælland faktisk en time med Reiners Bigband. Ærgerligt vi ikke vidste det og kunne delagtiggøre vore læsere i dette. Men på lørdag kl.21.30 genudsendes optagelsen med Reiners Bigband.
    Husk hvis du ikke kan modtage kanalen kan den ses på nettet på http://www.lokalkanalen.dk samtidigt med den bliver sendt

Comments are closed.