11. maj 2024

I går klokken 13.06 kontaktede eb 38-årig kvinde politiet og anmeldte, at hun havde været udsat for en blotter.

Det var sket da hun kort forinden var cyklet forbi institutionen ”Kikhøj” på Vandtårnsvej i Holbæk, hvor en mand stod på stien med bukserne ned om anklerne og med erigeret lem. Han onanerede og sagde ”Hej!”, da kvinden cyklede forbi ham.

Kvinden skyndte sig videre og så ikke andre personer end gerningsmanden i området.

Manden blev beskrevet som: mand, dansk af udseende, 40-50 år, 170-175 cm, kraftig af bygning, brunt kort hår, fuldskæg, talte dansk, iført mørkt tøj (jakke og bukser).

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket manden på vej til eller væk fra området, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.