1. maj 2024

Olsen Banden på sporet - og i fuld gang med at skifte sveller på Nordvestbanen. Foto: Michael Johannessen.

Olsen Banden på sporet - og i fuld gang med at skifte sveller på Nordvestbanen. Foto: Michael Johannessen.
Olsen Banden på sporet – og i fuld gang med at skifte sveller på Nordvestbanen. Foto: Michael Johannessen.
Olsenbanden har været i aktion i weekenden – det hele var timet og tilrettelagt, så generne blev minimale.

Det var selvfølgelig ikke den berømte og elskelige forbryder trio fra filmens verden, men Banedanmarks folk og arbejdstoget “Olsenbanden”, som indtog sporene på Nordvestbanen i weekenden.

Der skulle nemlig udføres sporarbejde – herunder skiftes betonsveller, et arbejde der skulle foregå om aftenen og natten, så det ikke forstyrrede togtrafikken for meget.

Banedanmark skal forny spor på strækningen mellem Holbæk og Kalundborg, da en hel del af svellerne er revnet og derfor skal udskiftes. I alt udskiftes der omkring 4.700 sveller på den 40 km lange strækning.

Også arbejde i de kommende dage
Banedanmark fortsætter sporjusteringsarbejdet i de kommende dage. I aften og nattetimerne tirsdag og onsdag bliver der justeret sport mellem Lejre og Vipperød. Mens arbejdet står på, kan der ikke køre tog. DSB har derfor indsat Togbusser tirsdag aften mellem Hvalsø og Tølløse, og onsdag aften mellem Tølløse og Vipperød. Endvidere kører togene på hver side af Togbusserne efter en ændret køreplan.

I weekenden fra fredag aften den 17. oktober til og med søndag den 19. oktober er alle tog erstattet af Togbusser mellem Mørkøv og Kalundborg, mens Banedanmark udskifter sveller på strækningen.
Togbusserne kører tidligere fra stationerne mellem Kalundborg og Mørkøv end normalt, da Togbusserne er længere om at køre turen.

I weekenden fra fredag d. 24. oktober – søndag d. 26. oktober arbejdes der på strækningen Jyderup – Kalundborg. Derfor indsættes der togbusser mellem Jyderup og Kalundborg, der kører tidligere end normalt.

De ændrede rejsetider kan ses på www.rejseplanen.dk, ligesom der er yderligere information på www.dsb.dk.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.