Det nye U17-piger holdsamarbejde Tuse-Holbæk er kommet godt fra start med en sejr over Solrød.
Samarbejdet, der kom i stand fordi mange piger på de tog hold skulle på efterskole, har nu fungeret i et par uger, hvor pigerne har træner sammen og i onsdags spillede de så deres første kamp. Det skete mod Solrød på hjemmebane i Tuse.
Og der var angrebslyst fra første færd. Efter to minutter fik Laura Hvidtfeldt alt den plads hun kunne ønske sig, og sparkede sikkert bolden ind i det lange hjørne. Kort tid efter var det Freya Egelund der kunne øge til 2-0. Noget af en drømmestart for et hold, som stadig kun er ved at lære hinanden at kende.
Men det blev endnu bedre. For kort tid efter tog Laura Juhl en solotur, og scorede et smukt mål efter at have fintet målmanden til den anden side. Dermed var Tuse Holbæk foran 3-0 efter blot 15 minutter.
Herefter gik det ned i tempo og Solrød kom mere med i kampen og efter en halv time fik gæsterne reduceret til 3-1.
Derefter går vi ned i tempo og lader Solrød komme mere med i kampen. Det gør at udeholdet får reduceret til 3-1 efter en halv time, og kort før tid, bliver et skudforsøg rettet af og Camilla i målet var prisgivet – gæsterne fik reduceret til slutresultatet 3-2.
Læs også: Lokale klubber styrker pigefodbolden.