26. april 2024

Mads Pedersen har altid boet i Tølløse - søndag drøner han igennem sin hjemby i forbindelse med Post Danmark Rundt. PR Foto: skeldecycling.com/Team Cult-Vital Water
Mads Pedersen har altid boet i Tølløse – søndag drøner han igennem sin hjemby i forbindelse med Post Danmark Rundt. PR Foto: skeldecycling.com/Team Cult-Vital Water
Når cykelløbet Post Danmark Rundt søndag kører gennem vores område er det med et lokalt islæt i feltet.

19-årige Mads Pedersen er født i Holbæk, men har altid boet i Tølløse. Fra han var otte til han var U17-rytter slog han sine folder i Holbæk Cykelring. Siden rykkede han til Ringsted og derfra videre til Roskilde.

Mads Pedersen elsker stadig at træne på vejene omkring Tølløse.

Han er klar over, at det kræver mere end blot talent, at nå til tops i cykelsporten og Mads Pedersen er godt på vej. Han har flere flotte placeringer, men især to fra sidste år viser, at den unge Tølløse-fyr er værd at satse på. Han vandt den prestige fyldte en-dags klassiker Paris-Roubaix – også kaldet “En forårsdag i helvede” som juniorrytter, ligesom han også kørte sig til VM-sølv der blev kørt over en 140 km lang strækning fra Montecatini Terme til Firenze.

Søndag er der mulighed for at se Magnes Pedersen flere steder langs ruten, der blandt går gennem Jyderup, Mørkøv og Tølløse.

Mads Pedersens team-kammerat, Magnus Cort, vandt i øvrigt den første etape af Post Danmark Rundt onsdag og fik dermed også æren af at kunne hive den gule førertrøje over hovedet.

Se også: Her kan du se Post Danmark Rundt 2014