20. april 2024

Med nedrivningen af Holships bygninger er der snart ikke flere spor af den tidligere vigtige erhvervshavn i Holbæk. Foto: Morten Sundgaard.

Med nedrivningen af Holships bygninger er der snart ikke flere spor af den tidligere vigtige erhvervshavn i Holbæk. Foto: Morten Sundgaard.
Med nedrivningen af Holships bygninger er der snart ikke flere spor af den tidligere vigtige erhvervshavn i Holbæk. Foto: Morten Sundgaard.
De sidste rester af beviset på, at Holbæk engang var en vigtig havneby er ved at være væk.

Nedlæggelsen af erhvervshavnen har efterhånden stået på i mange år og pr. 1. juni stoppede al sejlads med erhvervsskibe til havnen.

I disse dage rives Holships bygninger på den nu tidligere erhvervshavn ned. Holship startede i 1967 under navnet Holbæk Shipping og spedition. Siden da voksede virksomheden sig større og i 1990 skiftede virkshomheden navn til Holship for at gøre det nemmere være virksomhed i det globale marked. Holship ekspanderede og fik kontorer i flere lande.

Men i Holbæk ønskede man at nedlægge erhvervshavnen og i stedet opføre boliger og kontorer på arealerne og derfor gik der fra slutningen af 1990’erne en proces igang med det endelige mål, at omdanne havnen til attraktivt boligområde, ligesom det skete i andre havnebyer.

I forbindelse med omdannelsen var firmaet flere gange i retten mod Holbæk Kommune, fordi man ikke var tilfreds med erstatningen. Holship mente, at kommunen brugte “salami-metoden” og indrog grundene på havnen lidt efter lidt og det gjorde det svært for Holship:

– Som lokal speditør i Holbæk er det f.eks. lidt svært at udleje lagerplads til en kunde, når vi ikke ved, hvor længe vi er her, sagde Michael Ranners i 2009 til Børsen med henvisning til, at den slags aftaler ofte løber over fem-ti år.

Holship flyttede siden hen aktiviteterne fra Holbæk til havnene i Køge og Kalundborg og nu er bygningerne altså også snart historie på Holbæk Havn.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.

2 thoughts on “Nu er også Holships bygninger væk fra havnen

  1. Jamen det er jo godt at Holbæk er så rig at vi kan sende job til andre byer

  2. Fra driftig erhvervshavn til kæmpe store grimme bolig- og erhvervsejendomme.

Comments are closed.