4. maj 2024

Holbæk B&I sætter ambitionerne lidt ned, men vil også have kontraktspillere i næste sæson. Foto: Rolf Larsen.

Nordvest FC har indgået en aftale med Spillerforeningen om betaling af pension og feriepenge til 18 nuværende og tidligere spillere. Foto: Rolf Larsen.
Nordvest FC har indgået en aftale med Spillerforeningen om betaling af pension og feriepenge til 18 nuværende og tidligere spillere. Foto: Rolf Larsen.
Spillerforeningen og Nordvest FC er i dag nået til enighed om efterbetaling af manglende pension og feriegodtgørelse.

Den lokale 2. divisionsklub er blevet enige med Spillernes organisation, Spillerforeningn, om en aftale hvor Nordvest FC efterbetaler pension og feriepenge på i alt ca. 120.000 kr. til 18 nuværende og tidligere spillere. Afregningen af pension, feriegodtgørelse, renter og bod sker på baggrund af kendelsen af 11. september 2012 fra Fodboldens Voldgiftsret.

– Samarbejdet med Nordvest FC om at få forligt sagen om pension og feriegodtgørelse har været godt, og vi er glade for, at vi nu kan levere den efterbetaling spillerne har krav på efter dagens forlig med klubben, siger direktør i Spillerforeningen Mads Øland.

Moderklubben Holbæk B&Is formand Kenny Jensby er glad for, at sagen nu er ude af verden. Til klubbens hjemmeside siger han:

– Jeg kan bekræfte, at vi i dag har indgået et forlig med spillerforeningen, og at vi er tilfredse med, at denne sag nu er ude af verden. Sagen har påført os meget administrativt arbejde, og afslutningen på sagen betyder, at vi kan koncentrere os om at drive fodboldklub, og at der nu ikke længere er usikkerhed om udfaldet. Klubben hensatte i sidste års regnskab et beløb, som er dækkende for det forlig, som er indgået, så i den forstand er det glædeligt, at udfaldet ikke belaster vores regnskab yderligere.