23. november 2024

Red Devils skal spille play off-kamp mod Esbjerg Hurricanes. Arkivfoto: Michael Johannessen.

Red Devils kommer ikke i aktion mod Herlev fredag eftermiddag  - kampen er udsat på grund af dårlig bane. Foto: Michael Johannessen.
Red Devils kommer ikke i aktion mod Herlev fredag eftermiddag – kampen er udsat på grund af dårlig bane. Foto: Michael Johannessen.
Holbæk Red Devils skulle fredag spille mod Herlev Rebels – men kampen er blevet udsat.

Kampen skulle være klokken 14, men efter hvad Holbaekonline.dk erfarer, er banens tilstand for dårlig til, at der kan spilles på den. Derfor har man valgt at udsætte kampen.

Medie- & Sponsoransvarlig hos Red Devils, Linda Trampedach, bekræfter at udsættelsen er sket på grund af banens beskaffenhed.

– Kampen bliver udsat, formentlig til weekenden 14. – 15. juni, jeg kan desværre ikke give det endelige svar, oplyser Linda Trampedach til Holbaekonline.dk og understreger, at kampen nok skal blive spillet.

Med fredagens aflyste kamp, er næste kamp indtil videre mod Esbjerg Hurricanes. Den skal spilles på udebane den 22. juni. Men som sagt, så er det meget muligt, at den aflyste kamp mod Herlev Rebels spilles i weekenden inde.