9. maj 2024

Søndag aften ved 19-tiden fik politiet oplysninger om, at en person, der ikke var lovligt i Danmark muligvis var hos en bekendt i Sasserup.

Politiet henvendte sig derfor på stedet og traf en 45-årig mand fra Holbæk og en 37-årig mand fra Irland. Den irske mand blev anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, da han havde overtrådt et nyligt meddelt indrejseforbud i Danmark gældende indtil 2020.

Da politiet kunne se og lugte, at de to mænd havde røget hash, ransagede politiet stedet og fandt ca. 2 gram hash, en chillum og ca. 100 gram tørrede plantedele, hvilket politiet formoder er tørre cannabis-planter (skunk). Begge blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og politiet beslaglagde de fundne effekter som bevis i sagen og med henblik på nærmere undersøgelse af de tørrede plantedele og senere destruktion.

Den irske mand forventes fremstillet i grundlovsforhør, før han senere igen bliver udvist af Danmark.