9. maj 2024

Reporter Jesper von Staffeldt (blå) og socialdemokratisk byrådsmedlem Ole Brockdorff (rød) kan begge ses til 1. maj arrangement i 3F huset.

I dagens anledning er Deres udsendte medarbejder på Orø trukket i blåt, og socialdemokraten Ole Brockdorff i rødt. Men er det nu en selvfølge? Hvilken vindjakke ville f.eks. klæde socialdemokraten Bjarne Corydon bedst?
I dagens anledning er Deres udsendte medarbejder på Orø trukket i blåt, og socialdemokraten Ole Brockdorff i rødt. Men er det nu en selvfølge? Hvilken vindjakke ville f.eks. klæde socialdemokraten Bjarne Corydon bedst?
I oktober og november måned var Nordvestnyt og Holbaekonline.dk fyldt med læserbreve fra de politiske kandidater. Ikke underligt, der var jo byrådsvalg. Siden har der for at sige det meget mildt, været noget mere stille. Så helt forkert er det jo nok ikke, når man siger at politikerne kun interesserer sig for vælgernes ve og vel op til valgene, men ikke imellem.

Men uanset om påstanden er rigtig eller ej, så har Holbaekonline.dk inviteret Ole Brockdorff (A) til et lille interview med følgende emne på dagsordenen: Har vi en reel opposition i Holbæk byråd?

Socialdemokratiet har op til det sidste byrådsvalg været ude i kulden i mere end 20 år, altså uden reel politisk indflydelse. Ved det sidste byrådsvalg var de ikke med i konstitueringsaftalen, men fik så senere hen en samarbejdsaftale takket være bl.a. John Harpøths (DF) indsats. Måske skyldes det John Harpøth trods alt følte en smule samvittighed over, ikke at turde tage springet og blive Danmarks første DF-borgmester, ganske vidst med et flertal byggende på stemmer fra Socialdemokratiet og Enhedslisten.

Nu er det kun Enhedslisten som er ude i kulden, men betyder det at socialdemokratiet for at komme ind i varmen som en Faust i den tyske digter Goethe fortælling , har solgt sin sjæl til Mefistofeles? Det spørgsmål har vi stillet Ole Brockdorff, svaret får du ved at se nedenstående video: