21. november 2024

Dette billede kommer næppe på "Visit Holbæk " eller "Visit Orø"s hjemmeside. Foto: Jesper von Staffeldt.

Dette billede kommer næppe på "Visit Holbæk " eller "Visit Orø"s hjemmeside. Foto: Jesper von Staffeldt.
Dette billede kommer næppe på “Visit Holbæk ” eller “Visit Orø”s hjemmeside. Foto: Jesper von Staffeldt.
Her ved årets slutning, vil de fleste danskere tænke tilbage på 2013, som det år med de to store storme, som hærgede det meste af landet, den første væltede en masse træer omkuld, blæste tage af husene, den anden storm var især slem for de mennesker som boede nær vand. Der var Gud ske lov næsten kun tale om materielle skader.

Den enes død den andens brød siger et gammelt ordsprog, for der var været meget arbejde for håndværksvirksomheder med at reparere skaderne, som sammenlagt skulle løbe op over en milliard kroner. Mange steder som her på Orø, ligger der stadig mange væltede træer, til trods for der virkelig har været gang i motorsavene, og stranden ved Orø camping bærer stadig præg af den sidste storm: Det er flere år siden Deres udsendte har set så megen tang på det tidspunkt af året. Selv de væltede træer og buske er behængt med tang. Så hvis Holbæk kommune har planer om ligesom Stevns kommune at sætte kontanthjælpsmodtagere til at fjerne tang ved stranden, så skulle der være rigeligt at se til på nordvest spidsen af Margrethes ø.