18. april 2024

Holbæk B&I beder sponsorerne om ekstra støtte. Foto: Rolf Larsen.

Holbæk B&I skærer ind til benet og fyrer sine lønnede ansatte. Foto: Rolf Larsen.
Holbæk B&I skærer ind til benet og fyrer sine lønnede ansatte. Foto: Rolf Larsen.
Holbæk B&Is bestyrelse har valgt at fyre alle fuldtidsansatte funktionærer, trænere, ledere og hjælpere i et forsøg på at få økonomien på ret køl, efter det viste sig, at klubben i år kommer ud med et underskud knapt en million kroner.

Mens spillere på DBU-kontrakter ikke kan opsiges og fortsætter som hidtil, så har bestyrelsen bedt og opfordret trænere og spillere til, at fortsætte i klubben uden betaling.

Besparelserne skal sikre at klubbens elite-afdeling Nordvest FC kan fortsætte i 2. division og samtidig håber klubbens bestyrelse, at besparelserne giver klubben tid til at fortsætte med planerne om professionalisering af klubben – og tid til at finde en evt. samarbejdsaftale med Holbæk Kommune. Det afgående byråd sendte på sit seneste møde beslutningen om en aftale til 3,6 millioner kroner over tre år til behandling i det nye byråd.

Men klubbens bestyrelse håber på, at man på trods af problemerne, fortsat kan talentudvikle og trække både spillere og trænere til kluben.

I en meddelelse til klubbens medlemmer skriver bestyrelsen bl.a.:

“Vi håber, og tror på, at klubbens aktører fortsat vil være med til at løfte i flok og dermed gøre deres til at det høje niveau fortsat kan udvikles og styrkes. Bestyrelsen har med tiltagene levnet mulighed for, at arbejdet kan fortsætte. Klubben eksisterer, og er fortsat på landkortet. Niveauet på sigt afhænger af mange forskellige aktørers indsats i den kommende tid”.