4. december 2024

Formanden for Holbæk Basketkball Klub, Henrik Nielsen, mener ikke at Holbæk Kommune skal bruge 800.000 kroner årligt, på at hjælpe Nordvest FC til at blive i 2. division.

Holbæk Basketball Klub måtte selv rykke ned fra landets bedste række, Basketligaen, for nogle år siden. Dengang spillede klubben som Team Sjælland og fik sin bedste placering i 2003/04 sæsonen hvor holdet vandt bronzekampen over SISU. Efter en tur ned i 1. division var holdet i 2006/2007 tilbage i basketligaen og endte som nr. 4. Men samme år blev holdet trukket ud af den bedste række herhjemme og har siden spillet i 2. division, hvor man på trods af kvalifikation til slutspillet om oprykning til 1. divison – ikke har haft ambitioner om oprykning.

Sæt tæring efter næring
Henrik Nielsen, der i 17 år har været i bestyrelsen for Holbæk Basketball Klub – og altså også med under ‘de gode dage’ i Basketligaen skriver i en kommentar på Facebookgruppen 4300 Holbæk:

“Jeg har lige læst artiklen i Nordvestnyt. Her udtaler Emra Tuncer ‘Jeg synes personligt, at tingene hænger sammen. Hvis man vil Arenaen, må man også hjælpe klubben, siger den radikale politiker Emrah Tuncer’ Denne udtalelse synes jeg er dybt bekymrende.. Arena projektet er efter min mening MEGET mere end fodbold klubben og han fortsætter:

“Ja man skal hjælpe klubben, men man skal ikke hjælpe dem til at blive i 2. division, hvis det koster kr. 800.000 årligt. De må sætte tæring efter næring”.

Og at sætte “tæring efter næring” er netop hvad Henrik Nielsen mener, man har gjort i Holbæk Basketball Klub, hvor man i sommers vedtog at trække sit bedste herre senior hold ud af 2. division, fordi flere af spillerne valgte at trappe ned og andre spillere valgte at spille i klubber, tættere på deres hjem.

På Facebook spørger basket-formanden også retorisk: “Lidt konkurrenceforvridende i forhold til alle andre foreninger, hvis kommunen smider knap kr. 800.000 i fodbold klubben årligt?”

Tema: Nordvest FC i økonomiske problemer

1 thought on “Basket-formand om NVFC-krise: De må sætte tæring efter næring

  1. Kan kun være enig med Henrik Nielsen, HB&I må lære at ligge 2+2 samme og ikke bruge flere penge end har på kontoen – Det virker helt forkert at Kommune skal hjælpe fodboldklubben – Fodboldklubben har haft masser af penge – som de har tjent både på Christian Poulsen og Meza – Men nu er penge brugt og hverdagen melder sig – Det er på tiden at klubben tager ansvar for deres økonomi og får styr på den – samt deres ledelse – men det er ikke skatte borgerne som skal være med til at betale dette gilde. Hvad nu hvis der f.esk. kommer 10 klubber med minus på kontoen – hvordan vil kommune så stille sig. Neej det må være et nej fra Kommune husk nu på de ligger altså kun i 2 division så der er ikke så meget at tabe 🙂

Comments are closed.