19. april 2024

Viceborgmester John Harpøth kritiserer borgmesteren. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.

Socialdemokraterne og Enhedslisten afviser ikke at pege på John Harpøth (DF) som borgmester og han vil ikke selv afvise, at han vil kræve borgmesterposten for at lave konstitueringsaftale med de andre borgerlige partier.  Foto: Jesper von Staffeldt.
Socialdemokraterne og Enhedslisten afviser ikke at pege på John Harpøth (DF) som borgmester og han vil ikke selv afvise, at han vil kræve borgmesterposten for at lave konstitueringsaftale med de andre borgerlige partier. Foto: Jesper von Staffeldt.
Siden starten, har valgkampen i Holbæk næsten lagt op til om det skal være Søren Kjærsgaard, som fortsætter som borgmester, eller om Socialdemokraternes Sine Agerholm afløser ham. Men en “dark horse” er kommet på banen.

Dansk Folkeparti kan med stor sandsynlighed gå hen og blive tungen på vægtskålen og det giver dem et par esser på hånden i forhold til at få indflydelse på hvem borgmesterkæden fremover skal hænge på, når der skal indgås en konstitueringsaftale efter kommunalvalget den 19. november.

Harpøth kan måske bestemme
Både Socialdemokraterne og Enhedslisten har forlængst sagt, at de ikke vil afvise Dansk Folkepartis spidskandidat John Harpøth som borgmester, hvis det er det, der skal til, for at de kan få indflydelse i det nye byråd. Og John Harpøth har ligeså længe holdt en dør på klem ved ikke at afvise tanken om et samarbejde, hvor han blev borgmester.

Men på det seneste har Dansk Folkeparti svoret musketereden sammen med de borgerlige og den går ud på at der efter den 19. november skal føres borgerlig politik og der skal peges på en borgerlig borgmester, hvis flertallet er der.

Dermed ser det ud til at Socialdemokratiet får fire år til uden politisk indflydelse, og det har – efter hvad Holbaekonline.dk erfarer – en del socialdemokrater allerede erkendt.

Og der er ikke megen hjælp at hente hos SF. På et vælgermøde torsdag aften på Orø sagde SF’eren Jørn E. Christensen til Holbaekonline.dk:

– Vi vil selvfølgelig pege på vor spidskandidat Agnete Dreier som borgmester, og tilføjede:

– Vi har svært ved at bakke Sine Agerholm op som borgmester, hun har ikke vist samarbejdsevne, men hele tiden søgt konfrontation.

Politik er det muliges kunst
I nedenstående videointerview med John Harpøth bliver han bl.a. stillet spørgsmålet om hans betingelse for at indgå en konstitueringsaftale med de borgerlige er borgmesterposten siger han:

-Det kan jeg godt finde på at sige.

Så der bliver noget at tænke over både hos Socialdemokrater og ikke mindst Venstre. Men alt kan jo ske i politik, og det endelige svar får vi først den tirsdag eller onsdag i næste uge.

Videoen bør ses i HD kvalitet.