4. oktober 2024

Der var både frem- og tilbagegang for de politiske partier var kommunalvalget i 2009. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Der var både frem- og tilbagegang for de politiske partier var kommunalvalget i 2009.  Arkivfoto: Rolf Larsen.
Der var både frem- og tilbagegang for de politiske partier var kommunalvalget i 2009. Arkivfoto: Rolf Larsen.
Ved Kommunalvalget den 18. november 2009 stemte knapt 67 procent af de stemmeberettigede borgere i Holbæk Kommune. Se her hvordan stemmerne blev fordelt.

Socialdemokraterne blev valgets største parti med 34.1% af stemmerne, det næststørste parti blev Venstre med 28.2.

Radikale mistede stemmer
Det Radikale Venstre, der indtil da havde siddet med borgmesterposten fik en ‘lussing’ af vælgerne og mistede -12.1 procent point i forhold til valget fire år tidligere.

Også venstre gik tilbage. De fik 7.3 procent point færre stemmer, men formåede altså alligevel at blive det næststørste parti i byrådet.

SF gik frem
Socialistisk Folkeparti oplevede en massiv vælgertilslutning – både på landsplan med ‘Villy effekten’ og lokalt. Partiet gik frem med 6.0 procent point og fik 12.1 procent af stemmerne. Mange afgivet i forventning om, at partier sammen med Socialdemokraterne kunne overtage ‘styret’ i kommunen. Men sådan gik det som bekendt ikke – og SF må efter al sandsynlighed forvente at vælgerne ‘straffer’ dem for det – og flere andre sager som skoleområdet, privatiseringer og lukning af Folkebørnehaven. Det skal blive spændende at følge udviklingen på valgdagen den 19. november.

Også Dansk Folkeparti gik frem. Partiet 3,0 procent point flere stemmer og blev med 10.2% af stemmerne det fjerde største parti i byrådet.

Liberal Alliance kan kun gøre det bedre denne gang
Der var også flere små-partier og -lister med ved valget i 2009. Holbæklisten, som også er stillet op i år, fik 0.5 procent af stemmerne – eller sagt på en anden måde: 176 personer havde sat deres kryds ved liste.

Sociallisten fik 0.7% og Enhedslisten fik 1,8% af stemmerne.

Liberal Alliance blev i 2009 vist kun støttet af venner og familie, for her havde 45 personer valgt at sætte deres kryds – det svarer til 0,1% af stemmerne. Men mon ikke vi denne gang vil se en markant fremgang til partiet, der har Kenny Jensby som spidskandidat? Han var stillet op for De Konservative i 2009, hvor han og partiet fik 7.0 procent af stemmerne, hvilket var en fremgang på 2.3 procent point. Også en anden Liberal Alliance kandidat, nemlig Randi Hoffmann, var i 2009 opstillet for de Konservative. Dengang fik hun 73 stemmer.

Tema: Alle artiklerne fra kommunalvalg 2009

Diagrammet herover viser stemmefordelingen ved Kommunalvalget i 2009. Kilde: KMD. Grafik: Rolf Larsen.
Diagrammet herover viser stemmefordelingen ved Kommunalvalget i 2009. Kilde: KMD. Grafik: Rolf Larsen.