30. april 2024

Politiet var kort før klokken fire natten til søndag på diskoteksbesøg i Nygade i Holbæk.

Her havde tre unge mænd æret oppe at slås, da en 22-årig mand fra Snertinge spyttede en 23-årig mand fra Holbæk i ansigtet, hvorefter den 23-årige sammen med en kammerat – en 22-årig mand fra Holbæk – overfaldt den 22-årige, der lige havde spyttet.

Ingen af de tre kom til skade ved slagsmålet.

De tre ungersvende kan nu se frem til at få en bøde for overtrædelse af restaurationsloven samt et forbud mod at komme på diskoteket i de næste to år.