12. december 2024

I denne uge tjekker politiet bl.a. om bilister bruger sikkerhedsselen eller om de snakker i telefon mens de kører bil.

Der er tale om en landsdækkende indsats, der udover sikkerhedsseler og mobiltelefoner også handler om generel uopmærksomhed i trafikken.

Den målrettede indsats mod uopmærksomhed i trafikken støtter op om Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”Kør bil, når du kører bil”, som sætter fokus på uopmærksomhed i trafikken.

Uopmærksomhed kan være flere ting f.eks. læse/skrive sms’er bag rattet, men også indstilling af GPS, samle ting op fra gulvet i bilen, tage sig af urolige børn eller være stresset og have tankerne et andet sted, når man sidder bag rattet.

Kontrollen varer til og med søndag.