29. marts 2024

Socialdemokraterne og Enhedslisten er gået i valgforbund op til Kommunalvalget i november.

– Meningen med et valgforbund er jo, at de løse stemmer, som ikke er nok til at give et parti et ekstra mandat, samles op af et andet parti indenfor valgforbundet. På den måde sikrer man, at flest mulige stemmer bliver brugt til at styrke indflydelsen indenfor et bestemt holdningsfællesskab, forklarer Socialdemokraternes borgmesterkandidat Sine Agerholm.

Men aftalen mellem de to partier er mere, end blot et teknisk valgforbund, der er nemlig også tale om en aftale om konstituering.

Det giver, ifølge Enhedslistens kontaktpersoner, Birgitte Nybo Jensen, en hvis sikkerhed for vælgerne:

– For os i Enhedslisten er det helt naturligt, at en aftale om valgforbund følges op af en aftale om konstituering. Det giver vælgerne en vis sikkerhed for, at deres stemme bliver brugt efter hensigten. Og vi vil ikke risikere, at det går som ved sidste valg, hvor alle de stemmer, der blev givet til Enhedslisten, indirekte gik til at sikre flertallet bag en borgerlig politik og en Venstre borgmester.
 
SF takkede nej til aftale
Det er ikke nogen hemmelighed, at der ikke er de varmeste føleleser mellem Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti i Holbæk. Alligevel blev de lokale SF’ere indbudt til drøftelselser, men de takkede nej.

– Vi havde et spinkelt håb om, at SF’erne kunne se styrken i en samlet venstrefløj i Holbæk Kommune. Men de var kun indstillet på den del af aftalen, der kunne give dem selv en fordel – altså deres mulighed for at samle løse stemmer op fra os andre. De ville ikke acceptere bindinger, der rakte ud over det – eller sagt med andre ord: de ville være frie til at gentage historien fra 2009. Det er sørgeligt, men vi kan desværre ikke gøre noget ved det – det er SF’ernes eget valg, siger Sine Agerholm.

Og Enhedslistens spidskandidat supplerer:

– Vi ønsker en helt anden politisk dagsorden i Holbæk Kommune, end den de borgerlige partier og SF har lagt for dagen de seneste fire år. Det skal være en dagsorden, hvor menneskers trivsel og udvikling er omdrejningspunktet. Derfor vil vi arbejde tæt sammen med Socialdemokraterne med det sigte at få Sine Agerholm som borgmester. Og hvis det viser sig helt umuligt, så er vi enige om at stå sammen om at sikre venstrefløjen mest mulig indflydelse i forbindelse med en konstitueringsaftale, slutter Enhedslistens spidskandidat Karen Thestrup Clausen.

6 thoughts on “Rødt valgforbund uden SF

  1. ET FORNUFTIGT VALGFORBUND
    I de år jeg var medlem af SF, var der aldrig tvivl om, at Socialdemokraterne var vores nærmeste samarbejdspartner.
    Sådan er det også i dag på landsplan. Bare ikke i Holbæk, hvor den lokale SF partiafdeling på valgnatten i 2009 forlovede sig med Venstre og de andre borgerlige partier i byrådet.
    Kærligheder er så stærk, at de ikke en eneste gang i de 4 år har stemt sammen med Socialdemukraterne og dermed banede SF vejen for blandt andet salg af Foreningshuset, lukning af Folkebørnehaven, rengøringsfarcen i de kommunale institutioner og, på seneste byrådsmøde, modstanden mod at indskrive sociale klausuler i kommunens udbudspolitik.
    På den baggrund er jeg glad for det valgforbund, der er indgået ikke omfatter SF.
    Det betyder, at hver stemme på Socialdemokraterne eller Enhedslisten vil arbejde for en politik til gavn og glæde for alle kommunens borgere.

  2. Der var vist andre der havde forlovet sig. Kærligheden var bare ikke så stærk, den holdt ikke engang til det blev fuldmåne. Vælgerbedrag – døm selv!!

  3. Kære Bjarne Kongsted
    I mangel af et politisk budskab i din kommentar fornemmer jeg et let ironisk islæt og det kan jeg kun tage med et smil.
    Som du ved er der byrådsvalg om 3 måneder og ved den lejlighed bliver ikke alene jeg, men også du, SF og de øvrige opstillingsberettigede partier bedømt.
    Frie valg er en af demokratiets grundpiller og jeg er overbevist om, at borgerne kan skille skidt fra kanel.
    Skulle du være imod den politik jeg og socialdemokraterne står for, må du gerne henvende dig igen, men bør vi ikke vente nogle uger, så borgende ikke bliver trætte i valgtumlen?

  4. Kære Jan.
    Du skylder måske læserne at fortælle, at du blev valgt på stemmer til Dansk Folkeparti og kort efter sprang ud som socialdemokrat.
    At SF vil samarbejde er der ikke noget nyt i. SF gik også sammen med den borgerlige del af byrådet, da du var medlem af SF for år tilbage. Håber hermed at have genopfrisket din og læsernes hukommelse.

  5. Kære Carsten.
    Jo, jeg husker udmærket at SF for år tilbage indgik en lignende misalliance med de borgerlige. Det er stadig ikke rart at tænke på.
    SF kom også til at betale ved det efterfølgende valg. Derfor er det foruroligende, at partiet slet intet har lært af de historiske fejltagelser, de har begået lokalt.
    Jeg synes forøvrigt, at det er pænt af dig at du på den måde støtter op og forsvarer SF, for de gør det jo ikke selv.Men det er måske venstres tak for at de har støttet jeg gennen de sidste 4 år.

  6. Kære Jan.
    Jeg fortæller bare virkeligheden. Dit nuværende parti har været i stand til at holde sig uden for indflydelse i 20 år. Fortsæt I bare med det!

Comments are closed.