Holbæk Kommune har fået tre strakspåbud af Arbejdstilsynet efter den tragiske ulykke den 4. juni, hvor en 64-årig mand blev dræbt, da hans traktor blev påkørt af et tog.
Ulykken skete om formiddagen, da den 64-årige, der var ansat i Vej & Park i Holbæk Kommune, var ved at slå græs ved jernbaneoverskæringen på Kalundborgvej i Holbæk.
En bilist forsøgte at advare den 64-årige om at toget var på vej, men han hørte tilsyneladende ikke advarslen og toget kunne ikke nå at bremse, før den det ramte traktoren.
Arbejdstilsynet gav strakspåbud
Efterfølgende har Arbejdstilsynet givet Vej & Park tre såkaldte strakspåbud, det fremgår af Arbejdstilsynets hjemmeside. De tre strakpåbud blev givet i mandags.
De tre strakspåbud udløser også en gul arbejdsmiljø-smiley som vil stå på Arbejdstilsynets hjemmeside i mindst seks måneder, også selvom påbuddene er blevet efterkommet forinden.