Ta’ på Isefjords-cruise med Orø-færgen

For 75 kroner kan man komme på et mini-krydstogt rundt i Isefjorden med Holbæk-Orø færgen. Foto: Rolf Larsen.

I juli måned kan man tage på et lille krydstogt rundt i Isefjorden med Holbæk-Orø Færgen.

Selvom det ikke lige et en kæmpe luksusliner, så er der alligevel mulighed for at nyde de – forhåbentligt – smukke sommeraftener på tirsdage og fredage i juli måned, ombord på færgen.

Krydstogtet foregår i farvandene omkring Vesterløb, Lammefjorden, Sidinge Fjord og Isefjorden med udsigt til bl.a. Bognæs, Hønsehalsen, Dalerne, Kongsøre og Orø.

Turene starter i Holbæk kl. 19.30 eller Orø kl. 20.10 og færgen lægger til ved Orø igen kl. 21.40 og i Holbæk kl. 22.15.

Stiger man på og af i Holbæk varer turen godt 2½ time, og hvis man stiger på og af på Orø varer turen en time mindre.

Turen hører med garanti til de billigste krydstogtsejladser i verden, for den er på kun 75 kroner pr. person. Billetter kan købes hos VisitHolbæk.

Denne artikel er publiceret den 21. juni 2013 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

2 kommentarer

  • MARGIT MARCUSSEN

    KAN MAN KØBE KAFFE ELLER MAD PÅ AFTENTURENE TIRSDAG OG FREDAG
    ELLER SKAL MAN SELV TAGE MAD MED
    HILSEN

    MARGIT MARCUSSEN

  • marie hansen

    Man kan købe drikkevare fra en automat! Resten må man vist selv sørge for! Skal på turen i aften! Glæder mig!

Leave a Reply