28. marts 2024

Det så længe ud til at blive en klar sejr til Nordvest FC, da holdet søndag eftermiddag spillede mod B1908 på Sundby Idrætspark på en dag der bød på både regn og blæst.

Nordvest FCs Martin Koch var ude med karantæne og desamme var tre af B1908s nøglespillere.

Nordvest FC gjorde en god figur af sig allerede i starten af kampen og begge hold var angrebsivrige. B1908 havde den første reelle chance få minutter inde i kampen, men bolden ramte siden af Nordvest målet. Et par minutter efter var det Nordvest, der fik sin første chance, der dog blev blokeret af hjemmeholdets målmand.

Men 20 minutter inde i 1. halvleg kom kampens første mål. Det var Ricki Olsen, der sendte bolden i B1908s mål og skaffede Nordvest FC en 0-1 føring.

Det var også stillingen, da det to hold gik til pause.

Efter pausen sørgede Mohammede Ashiri for endnu et mål til Nordvest FC, da han kun to minutter inde i 2. halvleg fik fat i bolden og selv skød mod B1908s mål til 0-2.

En sejr – og tre point – var dermed inde for rækkevidde for Nordvest FC. Men som enhver fodboldfan – og spiller – ved, så skal man ikke fejre sejren, før dommeren har fløjtet kampen af.

For hjemmeholdet gav ikke op og i 54. minut var det hjemmeholdets tur til at få en scoring på tavlen, da Thomas Christiansen sendte bolden forbi Lasse Sømmergaard til 1-2.

Få minutter efter havde B1908erne et par store chancer, men den ene ramte i stedet overliggeren på Nordvests mål og den anden gik forbi målet.

Luften gik lidt af ballonen indtil B1908 fik tilkendt et frispark uden for Nordvests felt. Frisparket blev sendt ind i feltet, hvor Morten Thomsen stod klar til at sende bolden ind i Nordvests mål til 2-2.

I kampens overtid blev hjemmeholdet igen tilkendt et frispark lige uden for feltet. Thomas Christensen tog frisparket og sendte bolden ret gennem muren og ind i målet.

Dermed endte kampen uafgjort 3-3.

Video: B1908s 3-3 mål i kampens sidste sekund