43-årig mand fra Orø i færdselsuheld ved Ølstykke

En 43-årig mand fra Orø var tirsdag aften involveret i et færdselsuheld ved Ølstykke.

Uheldet skete omkring kl. 22 på Frederikssundsvej i krydset med Svestrupvej.

Ifølge Nordsjællands Politi kom den 43-årige kørende ad Frederikssundsvej mod nordvest, da han påkørte en personbil bagfra som kørte ud fra Svestrupvej. Den ramte bil blev ført af en 53-årig kvinde fra Frederikssund.

Den 43-årige Orøborger blev alkometertestet, anholdt og taget med, så der kunne udtages en blodprøve, til nærmere analyse for alkohol.

Denne artikel er publiceret den 9. maj 2013 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply