Mandag holdt Dansk Folkeparti generalforsamling og opstillingsmøde til både byrådsvalget og Folketinget.
Dansk Folkeparti skriver selv, i en pressemeddelelse, at de er “klar til at tage kampen op for at erobre Borgmesterposten efter Søren Kjærsgård”.
Måske ikke overraskende, men valget som spidskandidat faldt på John Harpøth, som har tegnet partiet i Holbæk siden kommunesammenlægningen. John Harpøth har siden sin politiske start haft 3 ord som har kendetegnet ham, nemlig Ærlighed, Åbenhed og Dialog. Det betyder at der er stor respekt om det arbejde han lægger for dagen og bestemt en værdig afløser i Borgmesterstolen.
Inge Langseth, Sørninge, som tidligere har været med i byrådsarbejdet, stiller også op igen:
– jeg kan ikke undvære det politiske, og jeg føler, at der er noget jeg ikke har fået gjort færdigt, siger Inge Lengseth.
Nuværende medlem Finn Nielsen, Hagested, stiller også op, Finn sidder i økonomiudvalget og i Åmosens styregruppe.
Andre kandidater er følgende:
Peter Hansen / Søstrup
Flemming Nielsen / Mørkøv
Per Jørgensen / Knabstrup
Per Bøgh Trab / St. Merløse
Patrick Stryhn / Holbæk
Lene Larsen / Gislinge
Niels Jensen / Gislinge
Kandidaterne spænder aldersmæssigt vidt.
Jeppe Jakobsen fra Kalundborg blev Dansk Folkepartis nye kandidat i Holbæk kredsen til et kommende folketingsvalg. Jeppe har tidligere opstillet til Folketinget, men i Slagelse kredsen. Jeppe mener at Holbæk kan give ham den fornødne opbakning og kvitterer med at være med som team i forbindelse med arrangementer til det kommende byrådsvalg i Holbæk.