Mandlig pædagog anholdt og sigtet for at krænke børn

En mandlig pædagog i børnehuset Eventyrlunden i Holbæk blev i dag anholdt og sigtet for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse af børn i institutionen. Foto: Rolf Larsen.


En mandlig pædagog i Børnehuset Eventyrlunden i Holbæk er blevet anholdt, sigtet for 10 tilfælde af blufærdighedskrænkelse overfor børn i alderen 4-6 år.

Pædagognen blev anholdt mandag formiddag klokken 09.50. Men allerede i slutningen af november blev den pågældende pædagog anmeldt til politiet efter mistanke om overgreb på børn i institutionen.

Politiet har modtaget 13 anmeldelser fra forældre med børn i institutionen, og der er indtil nu foretaget afhøring af 9 børn samt en stor del forældre og ansatte på stedet, oplyser kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard.

Ud fra anmeldelser og afhøringer har politiet sigtet pædagogen for 10 forhold vedr. blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 jf. § 223 – alle forhold omhandler beføling uden på tøjet.

Den anholdte nægter sig skyldig i alle forhold.

Det er nu op til juristerne at vurdere, om han skal frmestilles i grundlovsforhør.

Denne artikel er publiceret den 17. december 2012 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply