En mandlig pædagog i Børnehuset Eventyrlunden i Holbæk er blevet anholdt, sigtet for 10 tilfælde af blufærdighedskrænkelse overfor børn i alderen 4-6 år.
Pædagognen blev anholdt mandag formiddag klokken 09.50. Men allerede i slutningen af november blev den pågældende pædagog anmeldt til politiet efter mistanke om overgreb på børn i institutionen.
Politiet har modtaget 13 anmeldelser fra forældre med børn i institutionen, og der er indtil nu foretaget afhøring af 9 børn samt en stor del forældre og ansatte på stedet, oplyser kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard.
Ud fra anmeldelser og afhøringer har politiet sigtet pædagogen for 10 forhold vedr. blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 jf. § 223 – alle forhold omhandler beføling uden på tøjet.
Den anholdte nægter sig skyldig i alle forhold.
Det er nu op til juristerne at vurdere, om han skal frmestilles i grundlovsforhør.