18. april 2024

En 18-årig mand med “lidt for lange fingre” blev natten til søndag anholdt og sigtet for tyveri.

Politiet blev kort efter klokken 2 tilkaldt til et diskotek på Nygade i Holbæk, hvor dørmændende tilbageholdt en 18-årig mandlig gæst, som havde stjålet to mobiltelefoner fra en tasle, som tilhørte en gæst på diskoteket.

Ejeren af mobiltelefonerne havde henvendt sig til dørmændene, da tyveriet blev opdaget og de kunne på diskotekets videoovervågning udpege tyven, som blev tilbageholdt indtil politiet ankom til stedet.

Den 18-årige blev kortvarigt anholdt og sigtet for tyveiret og fik med det samme forbud mod at komme på diskoteket i de næste to år. Han kan senere forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Ejerne af mobiltelefonerne har fået telefonerne udleveret.