Sparekassen Sjællands ordførende direktør Lars Petersson må være en vellidt mand i sparekassen. Hans månedsløn er på knap 165.000 kroner.
Det fremgår af en lønseddel, som Lars Petersson i dag har valgt at lægge frem for offentligheden.
Hurtig hovedregning fortæller, at direktøren tjenener knap 2 millioner kroner om året.
Af lønsedlen for oktober måned i år fremgår det også, at han, når alt er trukket fra, herunder A-skat og AM-bidrag, så får han udbetalt knap 65.000 kroner.
Ifølge Sparekassen Sjælland har direktøren valgt at fremlægge sin lønseddel, fordi man mener, at sparekassens kunder har behov for åbenhed og gennemsigtighed i vores drift, og fordi åbenhed, ærlighed og nærvær er en af hjørnestene i Sparekassen Sjællands fundament.
Sparekassen Sjælland er grundlagt i 1825 og er dermed landets ældste sparekasse. Den har 27 filialer på Sjælland med i alt 105.998 kunder.
Dokumentation: Lars Peterssons lønseddel