13. december 2024

Koncerten med Kurt Ravn, i Skt. Nikolai kirke i Holbæk d. 25. november, er udsolgt på under tre uger.

– Det er virkelig fantastisk, siger Keld Hagmann fra Logen Nexus.

– Det drejer sig om 550 billetter der bare er revet væk, på så kort tid. Vi vidste jo, at Kurt Ravn og Gitta-Maria Sjöberg, er navne der virkelig trækker publikum, med deres dejlige sange. Og akkompagneret af et velspillende ensemble, vil de i selskab med Logen Nexus skabe en rigtig hyggelig stemning, som optakt til julemåneden.

– Vi er utrolig taknemlige for de 550 der har købt billetter, og som dermed er med til at støtte vores engagement i Julemærke Hjemmene, der virkelig har brug for alle de midler de kan få, siger Keld Hagmann.

Julemærke Fonden, der har Kronprinsesse Mary som protektor, yder et arbejde, for børn, som af mange årsager har ulykkelige problemer.

– Her kan vi alle være med til at gøre en forskel. Så vi er naturligvis beærede og meget meget glade, for den store støtte, hvor vi donerer hele overskuddet fra koncerten, til dette formål, siger Keld Hagmann.

Selvom man beklager ovro alle de, der ikke nåede at få en billet til koncerten, så er man samtidig jublende glade for, at der er lykkedes at få koncerten i stand og hos Logen Nexus er man sikker på, at det nok skal blive en forrygende søndag eftermiddag i en stuvende fuld Skt. Nikolai kirke.