Motorbrand på skib i Holbæk Gl. Havn

Brandfolk står på kajen, mens kollegaer er nede i skibet. Foto: Rolf Larsen.


Politi og brandvæsen måtte søndag eftermiddag rykke ud til en brand i et skib på Holbæk Gl. Havn.

Da brandvæsnet nåede frem, stod det klart, at der var tale om en mindre motorbrand ombord på skibet Katinka af Holbæk.

Brandfolkene fik hurtigt situationen under kontrol og kunne derefter gå igang med at lufte ud og undersøge stedet nærmere.

Katinka er en ombygget fiskekutter fra Hundested, bygget i 1938 og forlænget i 1957. Den ca. 42 fod lange kutter (13 meter) er ombygget og renoveret.

Web-TV: Motorbrand i båd i Holbæk Gl. Havn

Denne artikel er publiceret den 28. oktober 2012 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply