Vipperød BK tog lørdag eftermiddag imod Himmelev-Veddelev BK i Kvindeserien.
Gæsterne lagde fra start pres på hjemmeholdet og fik hurtigt tilspillet sig flere muligheder, som dog ikke rigtig gav noget. Først 16 minutter inde i kampen lykkedes det for Himmerlev-Veddelev BK at få bolden i nettet og bringe sig foran 0-1.
Men så fik Vipperød bedre styr på gæsterne og i 23. minut havde hjemmeholdet en god chance, da der skulle tages et frispark et stykke uden for feltet. Bolden blev flot sparket ind over, men gik forbi målet. Men det slog ikke hjemmeholdet ud. For allerede et minut efter var der mulighed igen. Bolden blev placeret præcist mellem stængerne. Men desværre for Vipperød, så stod gæsternes keeper på sin plads og tog bolden med hænderne.
Men så havde Vipperød ligesom lagt stilen. I 23. minut lykkedes det endelig hjemmeholdet at reducere til 1-1.
Ni minutter efter får Vipperød endnu et mål og kommer dermed foran 2-1.
I de sidste minutter af første havleg, havde Himmelev-Veddelev BK et par gode chancer på hjørnespark. Men selvom bolden begge gange blev langt godt ind i feltet, så lykkedes det ikke gæsterne at udnytte det og score.
Anden halvleg startede med, at gæsterne var tæt på at udligne, da holdet sendte bolden mod Vipperøds mål. Men forsøget var ikke skarpt nok og gik forbi målet.
Kort efter var det Vipperøds tur til at have muligheden med godt spil op ad banen og et flot indlæg ind i feltet. Detsværre var den sidste berøring ikke helt god, så bolden gik forbi målet.
Kampen fortsatte med muligheder til begge hold, men der kom ikke flere scoringer. Det endte derfor med en 2-1 sejr til Vipperød BK.
Se video fra kampen i: LokalSport Uge 42
Kan du ikke se slideshowet herover, så klik her.