3. november 2024

Der gik mere end et døgn, før Holbæk Kommune informerede om forureningen på sin hjemmeside. Foto: Skadestedsfotograf.dk - Johnny D. Pedersen.

Der gik mere end et døgn, før Holbæk Kommune informerede om forureningen på sin hjemmeside. Foto: Skadestedsfotograf.dk – Johnny D. Pedersen.

Der skulle gå mere end et døgn før Holbæk Kommune begyndte at oplyse om olieforureningen i Knabstrup.

Forureningen blev opdaget mandag aften. Natten til tirsdag skrev Holbaekonline.dk om forureningen og i løbet af tirsdagen var de andre medier fulde af historier om foureningen. Men hos Holbæk Kommune skrev man ikke et ord om situationen eller eventuelle farer på kommunens hjemmeside.

Bekymrede borgere, der ville holde sig orienteret fra mere officiel side end pressen, måtte altså leve med, at Holbæk Kommune ikke gav oplysninger om forureningen på sin hjemmeside.

Holbaekonline.dk har spurgt hos kommunen hvorfor man ikke fra kommunens side orienterede borgerne om situationen, til det svarer teknik- og miljøchef Jeppe Søndergaard:

– På grund af den særlige situation omkring udslippet var det aftalt, at det var politiet, der stod for information af offentligheden.

– Holbæk Kommune har ingen grund til at drage politiets dømmekraft i tvivl ved at iværksætte alternativ information i en fase, hvor det handler om at danne sig et billede af situationen og iværksætte de nødvendige handlinger, herunder foretage efterforskning, siger Jeppe Søndergaard og understreger, at ingen borgere har været i fare.

– I en sådan situation må bekymrede borgere – og pressen – have tillid til, at myndighederne “kan deres kram”

Det var først efter et fællesmøde sent tirsdag, hvor de indvolverede myndigheder mødtes, at kommunen, som miljømyndighed, kunne informere borgerne om den aktuelle situation, oplyser teknik- og miljøchef Jeppe Søndergaard.

Først onsdag formiddag kunne borgerne læse om forureningen i Knabstrup på Holbæk Kommunes hjemmeside.

Læs: Alt om olieforureningen i Knabstrup