48-årig var aggressiv overfor politiet
Politiet blev i nat klokken 00.20 kaldt ud til Ladegårdsparken efter en anmeldelse om, at der blev spillet høj musik for åbne vinduer.
Politiet fandt frem til en 48-årig mand, men da betjentene henvendte sig blev han aggressiv.
Ved et nærmere kig i mandens lejlighed fandt betjentene hash og to knive. Den 48-årige blev anholdt og taget med.
Denne artikel er publiceret den 9. juli 2012 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.