1. maj 2024

Arkiv foto: Rolf Larsen.

Arkiv foto: Rolf Larsen.
Politi og brandvæsen blev onsdag aften klokken 23.41 sendt til en boligblok i Engvang.

Meldingen lød på bygningsbrand i etageejendom. Det skulle dog hurtigt vise sig, at det var langt fra så dramatisk.

Der lugtede ganske rigtigt af røg i opgangen, men det viste sig at stamme fra en skraldespand, hvor nogen havde tømt et askebæger med varme gløder.

Hverken personer eller ejendom kom til skade, oplyser kommunikationsmedarbejder Lene Madsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.