Nordvest FC kunne i dag lægge lidt afstand til nedrykningsstregen, da holdet helt fortjent vandt 3-1 over SC Egedal på Holbæk Stadion.
Fra første minut var det hjemmeholdet som dominerede kampen. Efter blot 4 minutter kom det første forsøg fra NVFC, der dog blev taget i hænderne af SC Egedals målmand.
Det var først i 30. minut, at Nordvest endelig fik sat et tal på måltavlen. Det skete, da Morten Koch sparkede bolden ind i modstanderens mål og bragte sit hold foran 1-0.
Et hurtigt forsøg fra SC Egedals side sekunder efter, bliver taget af NVFCs målmand Nichlas Dannevang. Godt otte minutter senere, fik SC Egedal igen en chance, men den parrerede Dannevang ud til et hjørne, som ikke gav noget.
Kort før pause har Nordvest FC igen en chance, men bolden flyver hen over målet.
De to hold kunne dermed gå til pause med stillingen 1-0.
Efter pausen fortsatte NVFC presset på gæsterne og laver et hurtigt forsøg mod mål, der dog forbliver et forsøg.
i 50. minut forsøgte Nordvest FCs Rasmus Lundberg sig, men SC Egedals målmand var på sin plads og tog bolden. Der skulle dog kun gå halvandet minut, så sendte Mads Thomsen Nordvest FC foran 2-0.
Et forsøg kort tid efter fra SCE Egedal blev stoppet af NVFCs forsvar.
SC Egedal var hårdt presset og det kunne også mærkes på spillerne, som brugte meget tid og energi på at skælde hinanden ud indbyrdes og give hinanden skyld for fejl.
Nordvest FC fik endnu en chance, inden SC Egedals Jan Isaksen udlignede til 2-1.
I 35. minut havde Nordvest endnu en chance, da der skulle sparkes frispark. Bolden gik dog over gæsternes mål. Få sekunder efter, blev endnu et forsøg sendt over målet.
Nordvest FC fastholdt presset resten af kampen og i 40. minut cementerer Ferdinand Bangsgaard hjemmeholdets sejr med et mål til 3-1.
Med dagens sejr fik Nordvest FC altså tre vigtige point, som der er hårdt brug for, hvis holdet skal fortsætte med at spille i 2. division efter sommeren.
Slide show: Nordvest FC vs SC Egedal